OBS: Dette er tips og gode råd baseret på pålidelige kilder. Man behøver ikke følge henvisningerne til nøjagtighed, men det er anbefalet i det mindste at lade sig inspirere herfra.
Når man forbereder sit akvarie til dyr, ønsker man at opbygge et sundt og godt økosystem. For at økosystemet skal danne en god balance, bør akvariet stå minimum i seks uger med planter og øvrigt indhold før dyrene introduceres dertil. I løbet af de første tre uger vil der være bakterievækst, der leder til en forøget nitritmængde. Nitrit er yderst farlig for axolotler og kan medføre langvarige skader. Over den næste uger vil nitritmængden falde og efter tre uger til, bør akvariet stå klar til at axolotlerne kan flytte ind. Cycle-tiden af akvariet kan variere voldsomt. Hvis man er heldig kan det tage op til 6-10 uger.
Det anbefales at man først anskaffer sine axolotler, når akvariet er klar. Frem for at komme axolotlerne direkte i akvariet, bør man holde dem i en separat beholder for at holde dem under opsyn i nogle dage, hvor spisevaner, adfærd og afføring observeres.
Hvor mange axolotler kan være i mit akvarie?
Hvor mange axolotler der kan leve sammen i et akvarie varierer af diverse faktorer. Pladsen i akvariet skal tilbyde muligheder for at gemme sig i huler, i skygge hjørner og andre gemmesteder. Vigtigst er dog størrelsen på akvariet. Der findes akavarier i diverse højder, bredder og længder, men det mest optimale for axolotlerne er at volumen er udbredt på længde og bredde. Højden af akvariet eller vandstanden er ikke voldsomt vigtig for axolotlerne. Vigtigst er grundarealet i akvariet, da axolotlen for det meste opholder sig i bunden af akvariet og derfor har brug for en stor grundflade. Axolotler har brug for meget plads, da det er nemt at nappe efter hinanden, hvis der ikke er plads for at redde sig til. Tabellen viser hvor mange dyr man må holde i et akvarie.
Et 80 cm langt akvarie er i starten et meget lille akvarie som man vil lægge mærke til. Dyrene kan blive over 45 cm store. Dyrene vokser hurtig så det anbefales at man anskaffer sig et 100 cm langt akvarie allerede fra starten af. Tabellen skal forstås sådan at hvis der står 3-4, så er 3 store dyr allerede rigelig for akvariet. Jo flere dyr der bor sammen, desto større er chancen for at de napper efter hinanden og uheld sker.
OBS: En lille regel: Hav altid en hule mere end axolotler. 2 Axolotler = 3 huler.
Axolotler lever kun i køligt vand. Axolotlen er egentlig et nemt dyr at holde, men for at kunne holde dem skal man kunne opfylde det største krav for pasningen af axolotlen: Temperaturen!
Om sommeren kan temperaturen blive et problem, hvor det er svært at holde temperaturen omkring de 12-20 °C. Temperaturer imellem 10-22 °C er passende for dyrene imens alle grader over 20 °C bliver problematisk for dyrene. Temperaturer over 20 °C og især over 22 °C kan kun holdes ud i et kort tidsrum (MAX 14 DAGE). For høje temperaturer betyder for axolotlen stress og sandsynligheden for sygdomme øges. Temperaturen svækker axolotlens immunsystem (eksempel: Man holder heller ikke fisk under forkerte temperaturer, da de også tager skade af det). Så vidt muligt bør man undgå temperaturer over 20 °C. Om sommeren kan det dog ske at man kommer op på 22 °C. Ved denne temperatur kan svamp begynde at dukke op på axolotlernes gæller.
På grund af den nødvendige lave temperatur, bør man med omtanke vælge hvor akvariet skal stå. Bedst er et køligt sted uden direkte lys. En kælder eller i gangen vil være passende for axolotlens akvarie.
For overhovedet at kunne holde kølige vandtemperaturer er det bedst med et køleaggregat. De er meget dyre, men de er effektive og kan sænke temperaturen til den nødvendige temperaturgrænse. Man bør også betænke, at man i ferierne er ude at rejse eller at man er fraværende i weekenden. I denne tid sørger køleaggregatet for den effektive kølning.
En anden mulighed ville være kølere (ventilator). Disse kan maximalt ændre temperaturen på de 5 °C (rumluft). Her skal man betænke at disse kølere ikke er effektive om sommeren. Ventilatorerne skal også stå i en sikker afstand. Ventilatorer med 230 V må ikke direkte bruges over akvariet, da ved en fejl kan ske en dødsfarlig strømslag.
Et akvarie i stuen ville jo se godt ud, men i hedeperioderne kan akvariet ikke undgå de høje temperaturer. Et tip er at man et andet køligere sted bygger et reserve akvarie op, hvor dyrene lever i den tid hvor det er for varmt i stuen.
Her nogle tips til hvordan man på en anden måde kan holde temperaturerne lave:
En af disse kølere kan sænke temperaturerne omkring 2-4 °C.
Nemmere og bedre ved højere temperaturer er køleaggeregatet. Disse garanterer kølige temperaturer om sommeren. PERFEKT FOR AXOLOTLEN!
Vigtigt: Noget af det farligste der findes er kemikalier, starterbakterier og gødning!
En axolotl skal leve i et akvarie, hvor afføringen og planterester er akvariets gødning. Tit tænker man, at man kan bruge startbakterier. Disse er dog dybt skadelige for axolotlerne, der bliver forgiftet og lider længe af skaderne pådraget deraf.
For en mere nøjagtig videnskabelig forklaring til hvorfor man ikke bør benytte starterbakterier og andre akvarieopstartende midler, anbefales det at læse eller oversætte disse sider:
http://www.axolotlforum.de/index.php?thread/23649-neue-erkenntnisse-wasseraufbereiter/
http://www.axolotlforum.de/index.php?thread/31371-wasseraufbereiter-nicht-benutzen/
Axolotler må aldrig sammenlignes med fisk. Ligesom hos planter er en høj pH-værdi meget skadelig ligesom en alt for lav pH-værdi (for syrlig). En passende pH-værdi for axolotlen vil være imellem 7-7,5. Befinder pH-værdien sig ved 6,5-8,0 er tilstanden ikke kritisk, men det bør om muligt undgås.
Axolotlen elsker hårdt vand. Jo hårdere vandet er, desto bedre har dyret det.
På grund af planterester, afføring og bakterielle nedbrydningsprocesser er akvarievandet meget belastet. Afhængigt af pH-værdien bliver ugiftigt ammonium eller giftigt ammoniak skabt. Ved en pH-værdi under 7, dannes der ammonium. Ved en højere værdi dannes der ammoniak. Hvis ammoniakindholdet i akvariet er mere end 0,2 mg/l, er det meget farligt for axolotlen. Ved sådanne tilfælde skal der straks laves et stort vandskifte.
Nitritindholdet skal maksimalt være omkring 0,5 mg/l. Ved værdier over 0,5 mg/l skal der hurtigst muligst foretages et stort vandskifte, og akvariets beboere skal hurtigst muligst ud af akvariet indtil værdien atter er indenfor det tolerente område.
Et nitratindhold på 25 mg/l er acceptabelt, men værdier over 40 mg/l bør undgås.
Alle disse værdier kan testes med dråbetests, eksempelvis fra JBL. Dråbetests er bedre og mere nøjagtige end stribetests, der giver for upræcise svar.
I det hele bør vandet i et axolotlakvarie have følgende værdier:
pH-værdi |
Mellem 7 -7,5 optimal, 6,5-8 er muligt
|
Generel Hårdhed |
Alt over 6 GH. Jo højre desto bedre |
KH |
Alt over 80% |
Ammoniak |
Mindre end 0,2 mg/l |
Nitrit |
I et akvarie som ikke har stået over 6 uger endnu skal dyrene straks evakueres, hvis værdien er over 0,5 mg/l |
Nitrat |
Til 25 mg/l optimal, over 40 mg/l bør undgås (= vandskifte) |
Bundlaget ved et axolotl-akvarie er yderst vigtig. Axolotlen finder sin føde på bunden og får dermed også slugt en del grus/sand.
Bundlaget må derfor ikke indeholde skadestoffer eller kemiske tilsætninger, da dette skader dyret. Den største fejl man kan gøre ved at holde en axolotl er at have et farverigt bundlag. Farvet grus er indkapslet af et farvelag, der ætses op i axolotlens mavesæk hvis indtaget. Farven i gruset forgifter dyret indvendigt og axolotlen dør af organskade der pådrages over tid fra farven i mavesækken. Det er meget almindelig at axolotlen optager grus, derfor er det vigtigt at gruset også er i en meget lille størrelse således at axolotlen kan udskille det igen. Bedst egnet er almindeligt ciklidesand, da det er naturligt og ikke kan skade dyrene synderligt. I et akvarie kan sand ældes og der kan opstå råd, hvorfor det er nødvendigt at røre blidt rundt i sandbunden fra tid til anden for at forebygge dette.
PAS PÅ! Sort grus, bliver tit anbefalet, men er også giftig for axolotlen. Sort grus er aldrig ægte, og hvis det er, så er det grus fra vulkanen --> har et højt antal af jern, som er skadelig
for axolotlen som også påvirker dens gæller
Ved valg af bundlag bør størrelsen af sandet eller gruset være med i beslutningen for at undgå forstoppelse hos axolotlerne. Disse forstoppelser er sjældent slemme, men det afhænger af størrelsen
på gruset. For at undgå mavesmerter hos axolotlen, bør man derfor kun vælge grus der er 1-3 mm i størrelse. Der må ikke købes en større grustype, da det ikke vil kunne passere frit igennem
axolotlens tarm.
Ideelt er rundt grus, der nemt kan komme gennem tarmen. For axolotlen er der produceret en specialiseret grustype (AXOGRAVEL), der ikke har nogle skarpe kanter. Dette grus er kugleformet og
består næsten kun af calcium. Gruset afgiver ingen skadelige stoffer. Det kugleformede grus i dyrehandlen er desværre ikke egnet for axolotlerne, da farven er kemisk fremstillet. Derfor helst
"naturlig grus" eller "chiklidesand". AXOGRAVEL stammer fra Aquaterratec. Alle billigere producenter, der har koperet varen indeholder desværre ofte mangan, jern, tin eller kobber. Derfor
anbefales kun produktet AXOGRAVEL fra Tyskland.
VIGTIG- ALDRIG FARVET GRUS. AXOLOTLEN ER IKKE EN FISK! AXOLOTLEN VIL ALTID OPTAGE BUNDLAGET
OGSÅ VIGTIGT. Man skal have et bundlag enten af grus eller sand! Hvis dyrene går på bar bund, så er der en høj chance at dyrene før eller senere får en bakteriel infektion. Fordi bakterierne ikke kan sidde i gruset eller i sandet, danner der sig et tykt lag på guvlet. Axolotlerne vandrer igennem de bundlag af bakterier og har derfor nemmere ved at optage disse bakterier fremfor axolotler, der lever på sand eller grus.
Hvorfor må man ikke holde ægte træ i akvariet?
Ægte træ ser fantastisk ud i et akvarie og gør at det hele ser mere naturligt ud. Men man tænker ikke på følgerne.
Når træ (alt ægte træ) kommer i forbindelse med vand dannes der små organismer. Tit er det flagellater. Fisk kan godt leve med disse parasitter i vandet, da de holder meget ud. med axolotler er det dog en anden sag. Disse parasitter spredes hurtig i akvariet og sætter sig fast på axolotlens slimhud og i dens indre. De hygger sig i mave-/tarmtraktaten og dræber hele tarmfaunaen. Når der ikke er noget længere tilbage, begynder de at rykke sig frem mod organerne. Axolotlen bliver mager og har klamt udseende afføring. Hele dens krop arbejder ikke mere som den skal og dør langsomt lidende af parasitter. Man kan desværre ikke undgå parasitterne når man har ægte træ i akvariet. Derfor anbefales der kunstigt trædekorationer, fordi dyrene har det meget bedre af det. Se behandlingen af parasitter under sygdomme.
Ude i naturen kan dyrene godt holdes i træ, men man kan og må aldrig sammenligne en sø med et akvarie!
Når man er i gang med at sætte filteret til akvariet, er det vigtig at strømningen ikke er for stærk. Axolotlen er et dyr der, ligesom fisk, hurtig bliver stresset. En alt for stærk strømning kan
stresse dyret, og ligesom med vi mennesker har dyret det ikke godt af stress.
Axolotler plejer i naturen at leve i en mørk og dunkel sø. Da de ikke har øjenlåg er de meget sensitive overfor belysning. Hvordan kan jeg så holde planter hvis jeg ikke må have belysningen
tændt? intet problem! Axolotler skal have en del gemmesteder og huler hvor den kan sidde i skyggen. Tit, hvis man er succesfuld med akvarieplanterne, så dækker de en del for belysningen og der
vil ikke være et problem. Man kan være meget kreativ med huler, almindelig krukker er en god og billig variante. Afløbsrør i små dele gør en perfekt tunnel at gemme sig i. Der er en lille regel,
der siger: En hule per axolotl. Altså, hvis du har 2 axolotler, så hav 2-3 huler i avkariet.
Billede med AXOGRAVEL
kilder:
http://www.axolotl-online.de/html/haltung.html
http://www.ag-urodela.de/downloads/axolotl_ccm_paper.pdf
http://aquaterratec.de/index.php?cPath=225_268
https://yvonnes-axolotl.jimdo.com/
http://www.axolotlforum.de/
Som man vil bemærke når man holder et koldt akvarie, er der ikke så mange planter, der kan holde til denne temperatur. Her vil der være eksempler
på planter, som klarer sig fint i de kolde grader. Her er
koldvandsplanter som fungerer rigtig godt i et axolotlakvarie:
Valisneria, Javamos, Anubias, Javafarn, Vandpest, Mosbolde
(obs: man kan binde mos og anubias og javafarn med nylontråd eller angelsnor rundt om sten og huler)
For at give axolotlen lidt skygge, kan der købes flydeplanter. Spørg i din dyrehandel hvilke koldvandsflydeplanter, de anbefaler. Der er ikke så meget udvalg.
På billederne ses Guldranke, fredslilje, bambus og bjergpalme. Alle billederne ejes af axolotlforum.de
At holde stueplanter i akvariet er en billig variant, hvis man er træt af at købe vandplanter. Stueplanter kan dog ikke holde sig længe i et akvarie. Ofte holder de sig i 3-12 måneder alt afhængig af variant og vandkvalitet.
Når planterne købes skal de vand i 7 dage (i en spand der er fyldt helt op). Planterne skal vandes så længe for at man er helt sikker at gødningen og "bladglans" falder af. Alle planter vandes helt undtagens guldranke. Der sættes kun blade og ranker ned i spanden. Ved fredsliljen klippes blomsterne af. Efter de 7 dage vanding, og når jorden er fuldstændig fjernet fra planterne, kan de sættes i akvariet. Ved guldranke kan man klippe rankerne af, lade det tørre i 2 timer og så bare sætte dem ind i planterne. Denne metode er meget effektivt og det skader aldrig at pynte akvariet lidt op. Især guldranker danner fine rødder i vandet og axolotlerne elsker at lægge sine æg i planten.
Ved indplantning af planter er det vigtig, at man ikke planter dem i alle hjørner. Axolotlen orienterer sig ved glassets sider. Derfor indbygges der også løbebaner så dyrene kan løbe deres baner. Selvfølgelig kan man bruge et hjørne som plantehjørne, men ofte river axolotlerne dem op på deres ture rundt i akvariet. Derfor er det bedst at sætte planter og huler i midten af akvariet, sådan at axolotlen kan løbe i kreds.
For at holde planterne nede bruger man selvfølgelig tit sten for at sætte dem bedre fast i jorden.
Men kan jeg bruge hvilken som helst sten?
Ja og nej. Du kan udenfor finde nogle sten, koge dem og sætte dem i akvariet. NEJ! Vigtig er at du finder sten der er langt større end axolotlens hovede. Det er set før at axolotler dør, fordi de
sluger større fisk eller sten. Man må altså kun bruge sten, der er meget store i forhold til axolotlens hovede. Aldrig for lille! Axolotlens tarm er meget lille, og en sten eller kugle vil ikke
kunne være muligt at skille ud igen.
Sømandelblade har altid været et "vidundermiddel" til akvarier. Nyere undersøgelser har dog fundet ud af at slimhuden på axolotlen ikke har godt af det.
Før brugte man sømandelblade, fordi man ikke vidste bedre. Nu holder man sig langt fra dem og thebehandlingen, fordi slimhuden lider af det.
Slimhuden er det mest kostbare axolotlen ejer. Denne slimhud beskytter deres krop. Også thebehandlingen, som før altid blev brugt mod svamp, er hellere ikke den bedste metode længere. Slimhuden bliver irriteret af tanninerne, som sømandelblade og the har i sig. - OBS: Det dit eget valg om du vil bruge sømandelblade eller ikke!
Sømandelblade = garvesyre = godt for fisk - ikke godt for axolotler.
Sømandelblade må gerne bruges, men ikke langvarigt. Der må højst være en lav koncentration og vandskifte bliver man nødt til at lave.
(http://www.axolotlforum.de/index.php?thread/47243-wie-kann-ich-ohne-schwarzwasser-den-ph-wert-senken/&postID=721254&highlight=seemandelbaumbl%25C3%25A4tter#post721254)